søndag den 12. december 2010

Julekort og panforte

Først får i lige denne opskrift på en rigtig lækker italiensk konfekt kage som jeg bagte i sidste uge. Jeg nåede desværre ikke at tage et billede inden der allerede var spist af den. Det plejer egentlig at være min storebror der bager den til mig hver jul men i år skal vi ikke mødes før den 23. dec. så jeg blev enig med mig selv om at nu måtte jeg vist selv i gang. Diverse opskrifter kan sikkert findes på alle mulige hjemmesider, men denne konfektkage er lavet efter min storebrors.

Konfektkage:
50 g. smør
200 g. grofthakkede smuttede mandler
150 g. grofthakkede tørrede dadler
150 g. grofthakkede tørrede abrikoser
100 g. tørrede tranebær
100 g. grofthakkede valnøddekerner (havde jeg ikke i)
60 g. hvedemel
3 1/4 tsk. stødt kanel
1/2 tsk. revet muskatnød
1/4 tsk. stødt koriander
1/4 tsk. stødt nelliker

125 g. honning
125 g. flormelis

Smelt smør. Rist mandlerne på en pande ca. 5 min. Bland det hele sammen (foruden honning og flormelis) i en skål. Honning og flormelis smeltes i en gryde og koger til det bliver gyldent og skummer. Det kommes derefter i frugtblandingen og æltes godt sammen. Beklæd en springform med bagepapir og fordel massen i den. Tryk det hele godt sammen og læg et stykke bagepapir ovenover. Den stilles i ovnen ved 150 grader i 45 min. Kagen stilles derefter til afkøling på køkkenbordet og kan derefter holde sig i en måned i køleskabet. Konfektkagen nydes i små stykker ad gangen. God fornøjelse.




Et julekort mere er det også blevet til. Jeg har da egentlig været utrolig flittig i den senere tid ( i kan jo heller ikke se min vaskekurv :) )
Næste uge bliver en travl uge på arbejde men men men jeg skal også mødes med scrapmafiaen til julehygge med pakkespil. Det bliver bare så hyggeligt.
Hygge hejsa til jer andre!
Karina

4 kommentarer:

Annette / aka sagde ...

Tak for opskriften. Det ser lækkert ud.
Flot julekort. Rigtig julet.

God Luciadag.

Charlotte Ravn sagde ...

Og den smager bare så godt den kage! Tak for opskriften. Vi ses på tirsdag!

LindaS sagde ...

super kort Karina og tak for opskriften til din fantastiske kage som du også lod os andre smage.

Karina Beck sagde ...

Uha den lyder lækker. Tak for opskriften.