mandag den 13. september 2010

Album til storebror







Så blev jeg færdig med mit album til min storebror som jo syntes at han slet ikke havde nogen billeder af sig selv, så det får han nu. Jeg har bygget albummet op med billeder af bedsteforældre, forældre, barndomsbilleder osv Jeg har rodet en masse gamle albums igennem og kopieret med min photosmart. Jeg er dog lidt irriteret over at selve hængemappen er blevet skæv og billederne smitter af, men ellers synes jeg at den er blevet ok, den var i hvert fald sjov at lave. Heldigvis er de små mapper sådan lavet at han ikke behøver røre ved selve billedet for at se det, og min bror lægger nok overhovedet ikke mærke til at den er skæv. Jeg har valgt ikke at pynte for meget fordi det er til en mand og jeg derfor synes at det skal være lidt mere enkelt. Jeg har lavet albummet efter denne.
Håber at i kan lide den og især at min storebror bliver glad for den. Jeg ved ikke rigtig hvornår han skal have den , jeg er bange for at jeg ikke kan vente til juleaften.....vi får se.
Ha en god dag
vh Karina