Det bliver ikke til meget scrap i denne tid, men et enkelt kort er det da blevet til. Jeg har brugt papir fra Karen Marieklip. Blomsterne, både de store og små og guld dimserne er nogle jeg vandt i blogcandien. Det sandfarvede netbånd der ligger bag blomsterne ved jeg ikke hvor jeg har fra eller hvad hedder så hvis nogen ved navnet på sådan noget så skriv det endelig til mig for vi er flere der gerne vil vide det.
Jeg har købt et program der hedder "Sure cuts a lot" også kaldet "Scal". Det giver mig mulighed for at skære alle mulige figurer ud med min cricut maskine. Jeg kan samtidig selv designe nye ting og downloade svg-filer fra f.eks. lauren Meader som laver de lækreste ting. Her har jeg downloadet hendes tekande som jeg så bare bruger som kaffekande til min tantes 70 års fødselsdag. Jeg har lavet et kort der matcher til og en lille beholder til penge, som så skal ned i kaffekanden.
Jeg brugte 3 aftener på at finde ud af at opgradere min cricut maskine så det hele kunne virke og jeg var ved at blive godt træt af l....., men så pludselig virkede det og jeg var monster glad jeg sprang jublende rundt i hele huset. Mine piger kiggede undrende på deres far, og han sagde "mor har bare fået sin maskine til at skære en cirkel" :)
Til tirsdags scrap i Lunderskov fik jeg lavet et par kort. På det øverste kort har jeg bl.a. brugt min nye Martha Stewart punch som jeg vandt i en konkurrence på Scrapsisters Billedet har jeg fundet på Vintagestampers .
På det nederste kort har jeg farvelagt magnoliastemplet med farveblyanter. Baggrundspapiret er fra Karen Marie klip og hjerterne er lavet med en Martha Stewart punch. sommerfuglen og den store blomst har jeg klippet ud af et stykke papir fra Websters.
Så kom min blogcandy med posten. Er det ikke bare mange lækre ting. Jeg kan næsten ikke vente med at bruge det, men lige nu skal jeg sidde og hygge mig med mit nye og første nummer af "Et trykk" for det er også lige kommet med posten.
Ha en god weekend og husk nu at se melodi grand prix for det er da så hyggeligt. Vi har inviteret min mor og svigermor til en gang grill og grand prix, så jeg har store forventninger til lørdag aften :)
Det var da det mest fantastiske!! Jeg har vundet en blogcandy. Jubiii!!!, solen skinner og det er forlænget weekend, så bliver det vist ikke meget bedre.